På gåtur i Nordbys gader

En slentretur i charmerende Nordby

Du vil måske synes godt om denne podcast:

Nordby kan – på trods af sit geografisk klingende navn – betegnes som Fanøs centrum. Det er her færgen ligger til, rådhuset er placeret og hvor langt de fleste virksomheder drives. Der bor cirka 2.800 mennesker i Nordby. Mange af husene i de små, krøllede gader er fra 1800-tallet, og deres arkitektoniske udtryk er i sig selv en oplevelse værdig.

Hovedgaden er byens blodåre, og den ligger trygt og godt placeret med Langelinie-Postvejen på den ene side og Vestervejen på den anden. Den brostensbelagte gade er fuld af liv, og når man går en tur blandt de gamle, stråtækte huse føler man næsten, at man er i en helt anden verden. Vinduerne er skæve, der er lavt til loftet og bindingsværket er stramt vedligeholdt.

Gaden er et symbol på fannikernes frisindede, traditionsbundne levestil, hvor man ikke ændrer på det eksistentielle, bare fordi tiderne skifter. Er loftet for lavt til tometer-mænd må de sætte hovedet lidt på skrå. Er det sprossede vindue skævt sat i, må et nyt være lige så. Og hvis du banker din tå på en ujævn brosten, ja… så må du tage ordenligt fodtøj på næste gang.

– Mette

De krogede gader

En gåtur i Nordbys gader begrænser sig ikke kun til Hovedgaden. Byen er fyldt med små stier, krogede veje og gemte gader. Mange af dem har unikke navne, og på gadeskiltene er der en hyggelig lille fortælling om navnenes oprindelse. En elegant opfordring til at stoppe op, bemærke og tage ind.

Der er ikke meget som har ændret sig i gaderne det sidste århundred. Fannikerne er stringente omkring bevaringen af øens arkitektur og historie. Noget, man som byvandrer sætter stor pris på. Der er nemlig en helt særlig arkitektonisk stemning. De mangefarvede facader lyser op i gaderne og skaber en nærmest eventyrlig fornemmelse.

De to porcelænshunde

På turen ned igennem Nordbys gader, kan du se om du kan spotte de to små porcelænshunde, som pryder mange vinduer. Når de sidder vendt mod hinanden, symboliserer det troskab og tryghed. Hvis de kigger ud af vinduet, er manden på havet. Et gammelt rygte siger at det også kunne være invitation til en ungsvend; ægtemanden kunne jo være frygtelig langt væk!

“Ganske stille kommer Aftenmørket. Lysene ovre i Esbjerg med Forstæder tændes, og snart skinner Tusinder af Lys ud over Vandet, som fra et Eventyrpalads. Et Syn, som faar selv haardkogte Amerikanere, der har set Alverdens store Ting, til at spile Øjnene op. Dette ses ikke andre Steder ude i den store Verden”

Aksel Krogh, 1960

En solnedgang på Langelinie

Ved solnedgang er en gåtur langs Langelinie helt oplagt. Når man går på kanten af Nordby kan man se, hvordan Esbjerg lyser op i det fjerne. Færgen sejler roligt afsted, og sælerne stjæler den sidste varme på sandbankerne. Det summer fra Hovedgaden, hvor forretninger og restauranter er ved at lukke ned. Nordby falder til ro.

Man føler sig heldig, når man går dér. Tænk, at man har den fineste ø og den unikke ø-stemning, kun 12 minutters sejlads fra fastlandet. Det er i sandhed dit andet hjem på den modsatte kaj.

Fakta

– De lave stråtækte fanøhuse er alle bygget i længderetning øst-vest

– Fanø er Danmarks næstmindste kommune med små 60km2 og ca. 3500 indbyggere

– Fanø er en del af Nationalpark Vadehavet og farvandet omkring øen blev optaget på UNESCOS Verdensarvliste i 2014

– Fanøkonen havde 9 dragter; en barne-, arbejds-, høst-, hverdags-, fest-, halvsorg-, helsorg (resten af livet), brude-, brudepige-, konfirmand- og en aldergangs/dødsdragt

– Fanødragtens underdel havde mellem 3 og 6 lag

– Fanøkonen havde 2 klude; en af silke, som manden hjembragte fra Asien, samt en hverdagsklud i bomuld.